søndag den 21. december 2008

Undskyld - vi opretter lige nogle etiketter, som vi kan begynde at fylde noget på!:-)
Vi kan nemlig ikke skrive indlæg begge to, før det er på plads!!
Kolde og varme drikke!
Slik og snacks!
Juleopskrifter!
Dessert!
Hvad dit spisekammer bør bestå af!

Den første forudsætning for at lave god, nærende og lækker gluten- og mælkefri kost er at forberede dit forrådskammer derpå.
Vi forsøger at leve så økologisk som muligt - uden at blive fanatiske.
Men en god grundregel er, at alle basisvarer helst skal være økologiske - det vil sige mel, ris, pasta, brød, morgenmadsprodukter, frugt og grønsager.
Det er heldigvis blevet overkommeligt i dag, hvor priserne har fået et ordentligt dyk nedad.


Her kommer vort bud på, hvad det er praktisk at lave på lager:

Ris:
Parboiled ris
Basmati ris
Grødris
Risflager
Rismel
Riskiks

Majs:
Majsstivelse
Majsmel
Popcornmajs
Glutenfri cornflakes

Hirse:
Hirsemel
Hirseflager
Hel hirse

Andre korn- og meltyper:
Quinoa
Babygrød
Glutenfrie færdige melblandinger
Glutenfri müesli
Glutenfri pasta
Kartoffelmel

Nødder og tørret frugt:
Hasselnødder
Mandler
Valnødder
Pekannødder
Pinjekerner
Solsikkekerner
Sesamfrø
Birkes
Græskarkerner
Hørfrø
Rosiner
Abrikoser
Dadler
Figner

Andet:
Glutenfrit bagepulver
Fiber Husk
Råsukker/rørsukker
Vanillesukker
Hel vanille
Nelliker, stødt
Kardemomme
Kanel
Havsalt
Peber
Paprika
Oregano
Basilikum
Timean
Glutenfri grønsagsbouillion
Olie - oliven, majs, vindrue, solsikke, tidsel

I køleskabet:
Gær
Æg
Soya- eller rismælk
Mælkefrit margarine

Dette lager suppleres med:
Kartofler, kål, rodfrugter, grønsager + krydderurter
Frugt og bær efter årstiden
Fisk
Fjerkræ
Kød
- og for vegetarer - tørrede bønner, ærter, linser

tirsdag den 18. november 2008

Velkommen til vores nye blog!

Denne side kommer til at handle om opskrifter, opskrifter og atter opskrifter!
Vi har i vores familie over 20 års erfaring med gluten- og mælkefri kost -
så vi ved, hvad vi taler om.
Vi kender alle faldgruber, alle "velmente" familietricks, alle problemer med børnefødselsdage, lejrskoler samt ferieture i ind- og udland.
Derfor vil vi gerne dele vores store viden på dette område med alle Jer, der pludselig står med en diagnose og ikke ved, hvad i alverden I skal stille op!

I 1991 udgav vi denne kogebog:

Ene og alene fordi, der bare ikke fandtes nogle ordentlige opskrifter på dansk!
Glutenfrie kogebøger var dengang på engelsk - lavet med engelske råvarer, der ikke var til at få fat på i Danmark. Så vi smøgede ærmerne op og gik i køkkenet.
Vi har ikke tal på alle de mislykkede forsøg, vi måtte smide i skraldespanden.
Det var svært den gang - der var ikke gode gedigne glutenfrie melblandinger som nu - og slet, slet ikke færdigbagt brød.
Det er der nu - og derfor er vi gået i gang med at revidere alle bogens opskrifter til nutidige råvarer! Det kommer nok til at tage noget tid, men vi har lyst til at lade Jer følge med i processen!

Derudover vil vi komme med gode råd, madplaner, sjove idéer m.m.

Det var planen, at vi ville genåbne Markno Allergikost med salg af alle de gode gluten- og mælkefrie basisvarer - men tiden er løbet fra den idé. Det er i dag muligt at købe alle nødvendige ingredienser i næsten alle større supermarkeder - og til en billigere pris - så vi vil samle vore kræfter om madlavning og bagning i stedet for!!

Velkommen til!:-)